dishonor

[USA]/dɪsˈɒnə/
[UK]/dɪsˈɑːnər/
Frekvens: Meget høj

Oversættelse

n. tabt ære eller respekt; en handling eller tilfælde af vanære
vt. at bringe skam eller skade; at vise manglende respekt eller at fornærme; at nægte at honorere en seddel eller note; at besudle eller besmitte
Word Forms
Pluraldishonors

Udtryk & Fast Sammenstilling

dishonor someone

at bring someone into disrepute

dishonor code

at violate a code of conduct

dishonor reputation

to tarnish a reputation

dishonor family

to shame the family

dishonor name

to bring shame upon one's name

dishonor oneself

to shame oneself

dishonor oath

to break an oath

dishonor trust

to betray trust

dishonor legacy

to tarnish a legacy

dishonor act

a dishonorable act

Eksempelsætninger

to dishonor someone is to betray their trust.

at bringe nogen i vanære er at forråde deres tillid.

he felt it would dishonor his family if he didn't succeed.

han følte, at det ville bringe hans familie i vanære, hvis han ikke havde succes.

dishonor can lead to a loss of reputation.

vanære kan føre til et tab af omdømme.

she refused to dishonor her commitments.

hun nægtede at bringe hendes forpligtelser i vanære.

dishonor in battle can be a heavy burden to bear.

vanære i kamp kan være en tung byrde at bære.

he was determined not to dishonor his legacy.

han var fast besluttet på ikke at bringe hans arv i vanære.

dishonor can affect future generations.

vanære kan påvirke kommende generationer.

they accused him of dishonor and deceit.

de anklagede ham for vanære og bedrag.

to dishonor oneself is to lose one's integrity.

at bringe sig selv i vanære er at miste sin integritet.

he tried to avoid any actions that might dishonor his name.

han forsøgte at undgå enhver handling, der kunne bringe hans navn i vanære.

Populære Ord

Udforsk ofte søgte ordforråd

Download appen for at låse op for alt indhold

Vil du lære ordforråd mere effektivt? Download DictoGo-appen og få glæde af flere funktioner til at huske og gennemgå ordforråd!

Download DictoGo nu